Hjælpeorganisation om 2024: Folk er stadig fattige

Selvom inflationen holder sig nogenlunde i ro, så har de stigende forbrugspriser udhulet købekraften, særligt hos grupper på overførselsindkomster, der i forvejen havde en stram økonomi.

---

Vi er lige trådt ind i et helt nyt år. Det ser ud til, at inflationen holder sig nogenlunde i ro og danskerne får lidt mere luft i økonomien. Men det er ikke alle, som oplever det. Hos foreningen Stop Spil Lokalt, der uddeler gratis overskudsmad fra landets supermarkeder, oplever de fortsat at efterspørgslen på den gratis mad stiger.

–Der bliver flere og flere. Folk både ringer og skriver i weekenden og spørger om der er mulighed for at hente gratis mad, fortæller Christina Larsen, der er frivillig daglig leder af Stop Spild Lokalt i Bolbro, Odense.

Mange af dem, der benytter tilbuddet om en pose gratis overskudsmad, er familier med børn. Selvom nogle også henter mad, fordi de gerne vil minimere overforbruget og leve klimavenligt, så er det klare indtryk hos Stop Spild Lokalt, at de fleste kommer, fordi de lever for så små beløb, at det kan være svært at få pengene til at slå til.

–Folk er mega pressede alle steder, strøm er steget, og brændstof stiger. Alle sådan nogle ting, vi ikke kan komme udenom, stiger hele tiden. Så kan det godt være, det falder lidt på madbudgettet, men det opvejer aldrig for alt det, der stiger. Det gør det ikke, siger Christina Larsen.

Trang økonomi

De familier, der har ekstra svært ved at få pengene til at slå til, lever ofte af overførselsindkomster, som kontanthjælp og sho-ydelser.

Der findes forskellige satser for hvad en borger kan modtage i kontanthjælp. Det afhænger af, om man er enlig, samboende, eller er forsørger.

Satserne i år, 2024, er for enlige forsørgere over 30 år og med 2 børn eller flere på 16.382 kr. før skat. For samboende med børn er beløbet 15658 kr., før skat.

For borgere, der lever på en af de såkaldte sho-ydelser, der dækker over selvforsørgelses- og hjemrejse eller overgangsydelse, gælder det, at de får et lavere beløb, sammenlignet med kontanthjælpen.

For enlige forsørgere er sho-ydelsen på 13.105 kr. før skat, inklusive børnetilskud. For samlevende med børn, er ydelsen 9.170 kr. før skat.

SHO-ydelsen gives til borgere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end ni ud af ti år og er en særlig udskældt ydelse, der igen og igen beskyldes for at være så lav, at den kaster børn ud i fattigdom.

Børnefattigdom

De sidste år har børnefattigdommen været faldende, men på trods af det, er der fortsat omkring 50.000 fattige børn i Danmark.

Som en måde at afhjælpe børnefattigdom, har børnefamilier på kontanthjælp eller Sho-ydelser siden 2019, kunnet få et ekstra skattefrit tillæg.

Tillægget blev senere erstattet med inflationshjælp, men da SVM-regeringen smed den tidligere S-regerings aftale om en ny kontanthjælpsreform på porten i 2022, mistede familierne altså også det midlertidige børnetilskud. Et tilskud, der for mange familier var afgørende for, at de kunne klare sig nogenlunde igennem.

Der mangler ikke dokumentation for, hvad det gør ved børn at volse op i fattigdom. Det sætter spor langt ind i voksenlivet og har betydning for livsvilkår og muligheder.

Forskning viser, at børn, der vokser op i fattigdom, klarer sig dårligere i livet i forhold til uddannelse, arbejds- markedstilknytning og familieliv. Blot et enkelt år i fattigdom forringer barnets livschancer på længere sigt.

Samtidig viser flere undersøgelser, at fattige børn lider markante afsavn, har mange bekymringer og ofte oplever at stå udenfor fællesskaber, både i skole- og fritidslivet.

Hver femte familie undlader nødvendig medicin

I en undersøgelse fra december 2022, som er lavet af Rambøll for Egmontfonden, svarer 16 procent af de adspurgte børnefamilier, at børnene har måttet undvære måltider på grund af den trange økonomi.

59 procent svarer, at deres børn har manglet nødvendigt tøj eller fodtøj. Og så viser undersøgelsen, at hver femte har undladt at købe lægeordineret medicin til deres børn.

Selvom undersøgelsen er gennemført, da inflationskrisen var på sit højeste, så tyder meget på, at mange familier fortsat kæmper hårdt for at få økonomien til at hænge sammen. Hos Stop Spild Lokalt, mærker de ingen forskel, nærmest tværtimod

–Det er præcis det samme (som da inflationen var på sit højeste (red.), jeg vil næsten sige der er kommet mere efterspørgsel end der har været tidligere. Så det har ikke noget at sige, fortæller Christina Larsen.

Er ny kontanthælpsaftale de fattiges redning?

Sidste år gik SVM-regeringen i gang med forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem. I den forbindelse opfordrede 23 fag- og børneorganisationer, politikerne til at gøre mere for at bekæmpe børnefattigdom.

I oktober sidste år vedtog regeringen, sammen med Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre en ny kontanthjælpsaftale, som træder i kraft fra næste år, 2025.

Ifølge aftalepartierne og beskæftigelsesminister, Ane Halsboe Jørgensen, er kontanthjælpsaftalen et væsentligt løft. For udover et meget mere enkelt system, mener ministeren også, at der i langt højere grad er taget hensyn til børnene.

–Vi sikrer nu, at også børn med forældre på kontanthjælp kan komme til fodbold, spejder eller andre fritidsaktiviteter, hvor de kan være en del af et sundt fællesskab. Samtidig gør vi med aftalen op med alle de knopskydninger og komplekse regler, som præger vores kontanthjælpssystem i dag. Det er for svært at forstå og administrere, og der er alt for mange eksempler på borgere, der er kommet i klemme i systemet. Nu rydder vi op, siger Ane Halsboe Jørgensen i en pressemeddelelse, udsendt af ministeriet tilbage i oktober 2023.

I det nye kontanthjælpssystem tilføres der ikke flere penge, men aftalepartierne har flyttet rundt på de samme penge. Konkret har man rykket noget fra dem, der ikke har børn, til dem, der har børn.

Det betyder, at nogle familier med børn nu vil få lidt flere penge. Det skyldes blandt andet, at der indføres både medicintilskud og tilskud til fritidsaktiviteter.

For få løftes ud af fattigdom

Det ser umiddelbart ud til, at politikerne har lyttet til opfordringer fra de 23 organisationer, om at gøre mere for at bekæmpe børnefattigdom. Men alligevel, er børneorganisationerne langt fra begejstrede for det, der fra 2025 bliver det nye kontanthjælpssystem.

Den manglende begejstring skyldes blandt andet, at man i den tidligere reform, som blev aftalt under S-regeringen, men som kun i mindre grad blev gennemført, anslog, at omkring 9.000 børn i dén reform kunne hjælpes ud af fattigdom.

Med den nye reform, som har virkning fra 2025, viser beregninger, at kun omkring 3500 børn vil blive løftet ud af fattigdom. Det er en forholdsvis lille ændring, når omkring 50.000 børn lever som fattige.

Kontanthjælpsaftalen ligger naturligvis op til at motivere flere til at komme i arbejde og dermed blive selvforsørgende. Ydelserne er tænkt som midlertidige, men ifølge Dansk Socialrådgiverforening er fælles for rigtig mange af dem, der lever på overførselsindkomster, at de ofte er meget langt væk fra arbejdsmarkedet og kæmper med meget andet end ledighed. De økonomiske incitamenter virker ikke nødvendigvis på den her gruppe og sandsynligheden for, at de får et arbejde ved at blive gjort fattigere, er altså relativt lav.

Derfor ser det også ud til, at der fortsat, også på den anden side af 2025, vil være mange fattige familier i Danmark. Og hos Stop Spild lokalt i Odense, hvor de uddeler mere end 16 tons gratis overskudsmad om måneden, har Christina Larsen da også et helt klart svar på spørgsmålet, om der findes fattige familier i Danmark.

–Det gør der, desværre alt for mange af dem, siger Christina.

Flere fattige ikke-vestlige

På trods af, at den nye aftale rummer gode takter, som både tilskud til fritidsaktiviteter og medicin, hvilket organisationer, som Mødrehjælpen og Red Barnet finder positivt, så fjerner det ikke bekymringerne.

For på trods af det ekstra tilskud til både fritid og medicin, frygter de, at endnu flere børn gøres fattige, med det nye system. Regeringen vil nemlig rykke omkring 10.000 personer fra en højere ydelse, til en lav ydelse, der svarer til beløbet i sho-ydelsen.

Det skyldes ændringer i det allerede eksisterende beskæftigelseskrav, der i dag kun gælder indvandrere, der er kommet til Danmark efter 2008. Men med de nye regler udvides beskæftigelseskravet, så det også kommer til at gælde for dem, der er indrejst før 2008.

Den ændring kommer til at betyde, at cirka 10.000 personer med anden etnisk baggrund, der i dag får en højere ydelse, fra 2025, vil modtage en lavere ydelse, der svarer til sho-ydelsen på 6.553 kr. før skat.

Frygter stigende børnefattigdom

Ifølge flere organisationer er det den helt forkerte vej, regeringen har valgt at gå, når 10.000 mennesker skal have en lavere ydelse fra 2025. Undersøgelser viser nemlig, at trods den faldende børnefattigdom siden 2019, så er ni ud af ti af de børn, der er løftet op over fattigdomsgrænsen, børn med ikke-vestlig baggrund. Selvom der altså er sket et fald, udgør børn med ikke-vestlig baggrund fortsat over halvdelen af den samlede gruppe fattige børn i Danmark

Netop fordi regeringens nye aftale kommer til at gå hårdt ud over gruppen af ikke-vestlige på overførselsindkomster, frygter organisationerne således også, at der vil komme endnu flere fattige, når 10.000 mennesker, mange med børn, fra 2025, sættes ned på en lavere ydelse.

Hvordan det kommer til at se ud, med den nye aftale, der som nævnt træder i kraft fra 2025 er endnu uvist. Men meldingen fra organisationer som Mødrehjælpen og Red Barnet er klar; Når man øger gruppen af mennesker der lever på de allerlaveste ydelser, kan det føre til, at flere børn vokser op i fattigdom.

Og hos foreningen Stop Spild Lokalt, er de da heller ikke i tvivl om, at der også langt ud i fremtiden, vil være brug for dem og deres butikker med gratis overskudsmad.

–Vi hænger i. Der er et stort behov for os. Vi åbner også flere og flere madoaser rundt omkring, fordi behovet er stigende alle steder, siger daglig leder Christina Larsen.