Om CivilXpressen
CivilXpressen er et nyt elektronisk nichemedie, der producerer nyheder fra, om og med civilsamfundet.
Vi vil, igennem vores nyhedsindhold, synliggøre, hvordan civilsamfundet – og de mange frivillige ildsjæle, hver dag arbejder med og understøtter relevante samfundsmæssige, politiske, strukturelle – og kulturelle forhold og problematikker.
Ideen til CivilXpressen blev født, da vi fik øje på, hvor meget, der løftes af civilsamfundet, men også hvor lidt det egentlig dækkes i det brede, og ofte, hurtige nyhedsflow.
Vi har opdaget de mange, virkelig vigtige historier, som ikke altid bliver fortalt, ligesom vi har set, hvordan flere mindre frivillige foreninger og initiativer aldrig rigtig ser offentlighedens lys. Det skyldes måske, at det ofte kan være både rigtig tidskrævende og ikke mindst rigtig svært at komme til orde i medierne, særligt i de store mainstreammedier. Det vil vi, med CivilXpressen, gøre op med. NU skal historierne ud til det øvrige Danmark, til politikere, borgere, unge, ældre høj og lav.
Vi tilbyder et inkluderende medie, hvor intet er for småt – og ingen er for små. Ligesom civilsamfundet og alle jer frivillige ildsjæle ofte agerer som borgernes talerør, vil vi være jeres.
Det synes vi sådan set også kun er på sin plads i en virkelighed, hvor civilsamfundet bidrager til at løfte store samfundsmæssige problemstillinger og tager et kæmpe ansvar for vores allesammens fælles velfærd.
Så har du en god historie, et initiativ, du ønsker synlighed omkring eller bare gode ideer, så kontakt os endelig. Vi vil så gerne formidle de gode historier og producere levende, relevant journalistik. For at kunne gøre det, har vi brug for jer!