Stop Spild lokalt redder både mad og mennesker
I et lille butikslokale i Odensebydelen, Bolbro, arbejder Christina og et hold af frivillige ildsjæle, utrætteligt på at dele overskudsmad ud til trængte og fattige familier, som ikke har råd til mad på bordet.
En kø af mennesker strækker sig langs det almennyttige boligbyggeri, op mod et lille butikslokale, som den frivillige sociale madspildsorganisation Stop Spild lokalt har fået lov at leje sig ind i. Grunden til, at de mange mennesker har samlet sig i kø den her tirsdag i Bolbro i Odense er, at der er åbent for afhentning af gratis overskudsmad, som foreningen flere gange om ugen kører ud og henter hos en række dagligvarebutikkerne rundt omkring i byen.
–Jeg har rigtig mange, som står i kø hver eneste dag herude og som ikke får mad, hvis de ikke kommer her, fortæller Christina Larsen, frivillig daglig leder af Stop Spild lokalt i Bolbro.
Foreningen oplever stor efterspørgsel på den gratis overskudsmad og køen foran butikslokalet i Bolbro er kun vokset i takt med inflationen og de stigende priser på både energi og fødevarer, der siden 2022, har buldret afsted.
–Før inflationen havde vi måske 30 mennesker stående i kø på vores åbningsdage. Nu har vi over 100 mennesker. Vi kan godt mærke, at priserne er steget i butikkerne og det gør, at mange flere mennesker står i kø hos os.
Stigende priser rammer skævt
De fleste danskere har mærket prisstigninger på både energi og fødevare og ifølge Danmarks statistik skulle en gennemsnitlig børnefamilie i 2022 bruge omkring 30.000 kr. mere om året for at opretholde samme levestandard, som de havde året før, i 2021.
Så selvom inflationen rammer alle, har den en social slagside og rammer endnu hårdere hos de danskere, der i forvejen havde allermindst. Det går særligt hårdt udover de såkaldte lavindkomstgrupper, som dækker over pensionister, dagpengemodtagere, studerende, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som udkom i februar 2022, dokumenterer, hvordan inflationen rammer skævt, særligt for personer udenfor arbejdsmarkedet. Det skyldes, at den gruppe bruger den største andel af deres indkomst på poster, hvor priserne er steget mest, nemlig fødevarer og energi. Og hos socialrådgiverne, der, i deres daglige arbejde, møder mange borgere med små økonomier, ser de også de mange dystre konsekvenser af inflationen
–Den gruppe som socialrådgiverne møder, har i forvejen en lille offentlig indkomst at gøre med og vi ville lyve, hvis vi sagde, at det ikke havde været presset inden de stigende priser, men nu er det bare blevet endnu sværere. Særligt stigningen på madpriser – det påvirker en lille husholdning endnu mere, fordi de her udgifter udgør den største post, fortæller forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening i Syddanmark, Mie Vode Moll.
Daværende S-regering og et stort folketingsflertal gjorde forskellige tiltag for at afbøde konsekvenserne af inflationen, bl.a. i form af varmechecken, forhøjelse af ældrechecken, samt en engangs-forhøjelse af børnechecken til alle familier på 660 kr. pr. barn i 2023.
Men på trods af forskellige kompensationsordninger, er en stor del af lavindkomstgruppen fortsat efterladt i en økonomisk kattepine. For føromtalte analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser nemlig også, at prisstigningerne udhuler købekraften hos personer uden for arbejdsmarkedet. Den samlede stigning i forbrugerpriserne i januar 2022 i forhold til januar 2021 var på 4,3 pct. Til sammenligning blev overførselsindkomsterne reguleret med 0,15 pct. pr. 1. januar 2022.
–Jeg tror vi er nødt til at snakke om, hvordan vi ser på de offentlige satser i de her tider. Vi står i en helt anden samfundsmæssig kontekst, som ingen havde forestillet sig. Og det kalder på fælles løsninger, siger Mie Vode Moll.
Den samtale, som socialrådgiver-forkvinden efterlyser her, er udeblevet og der har indtil videre ikke været de store politiske håndsrækninger til familier på overførselsindkomster. Det er således overladt til frivillige sociale initiativer, som Stop Spild lokalt at give en hjælpende hånd til de mest trængte familier, hvor det altså ikke på forhånd er givet, at der kan serveres tre måltider mad om dagen.
–Hver eneste dag, vi har åbent her hører vi, at folk ikke har råd til at gå ned og handle, fortæller Christina Larsen.
Miljø, mad og mennesker
Foreningen Stop Spild lokalt er landsdækkende og Danmarks største frivillige organisation der, ifølge dem selv, systematisk, fødevaresikkert og sporbart deler overskudsmad ud til pressede borgere. Hvor det oprindelige fokus for madspildsbevægelsen var at undgå unødvendige klima- og miljøbelastninger, der er forbundet med madspild, er det i dag, med inflation og galoperende prisstigninger, i lige så høj grad at sikre, at alle kan få mad på bordet.
I Odense arbejder foreningen både i Bolbro og Vollsmose, hvor de frivillige flere gange om ugen, kører ud og henter mad, som ikke fejler noget, men som heller ikke kan sælges i forretninger, enten fordi det er overskredet på ’bedst før’ datoen, eller har såkaldte kosmetiske skavanker, som for eksempel en krum agurk eller et stødt æble.
Undersøgelser viser, at vi i Danmark smider en tredjedel af vores mad ud og det vidnerne udvalget hos Stop Spild lokalt i Bolbro også om. Her bugner bordene i det lille lokale af alt, lige fra frugt og grønt til brød, konserves og kager. Der uddeles madvarer til hylderne er tomme og de frivillige sikrer, at ingen går tomhændede hjem. Konceptet er simpelt, når det bliver din tur i køen, kommer du indenfor og her hjælper de frivillige dig med at fylde posen med de varer, som du har brug for.
–Det er første gang, jeg er her og jeg er overvældet over hvor meget der egentlig er her. Og så synes jeg, det er en rigtig fin måde, man gør det på. Du kan sige ja og du kan sige nej til, om du har brug for de forskellige varer eller ej. Så får man ikke for meget med og så bliver der heller ikke madspild, fortæller Betina, der gik glad fra Stop Spilds lokaler med fyldte indkøbsposer.
En anden, som kommer fast hos Stop Spild lokalt hver uge er Hanne, der efter at have mistet sin mand, fik svært ved at betale de faste udgifter. Og de varer, som Hanne får med, kan hun få til at række en uge.
Det er netop historier som Hannes, der motiverer sociale ildsjæle, som de aktive frivillige hos Stop Spild lokalt i Bolbro.
–Det giver mig rigtig meget at være med til at gøre den her forskel for de her mennesker. Og jeg ved simpelthen ikke, hvordan folk skulle klare sig derude, hvis ikke vi fandtes. Folk de sulter, hvis ikke de kommer her og får mad, slutter Christina Larsen.